Kommunikationsundersøgelser, Kommunikationsmålinger og Spørgeskemaundersøgelser – cases

Koncept, design og gennemførelse af europæisk kommunikationsundersøgelse

I samarbejde med Radical Communications er jeg pt. i gang med at gennemføre en europæisk undersøgelse af udbredelsen og kvaliteten af personaleblade. Ønsket er at skabe et øget fokus på værdien af trykte personaleblade i en tid, hvor onlinekommunikation og sociale medier er på fremmarch. Desuden giver undersøgelsen de deltagende virksomheder en mulighed for at benchmarke sig i forhold til andre virksomheder.

Kvalitativ undersøgelse af forandringskommunikation 

Som en del af min kandidatafhandling om kommunikationsmålinger som kommunikations- og HR-værktøj foretog jeg en kvalitativ undersøgelse af Post Danmarks interne kommunikation i forbindelse med planerne om at indgå i en alliance med en europæisk aktør. Undersøgelsen var med til at uddybe og kvalificere resultaterne af Post Danmarks forudgående evaluering og måling af kommunikationsindsatsen med særligt fokus på medarbejdernes opbakning til og forståelse af planerne om at indgå i en sådan alliance. Med undersøgelsen fik en række medarbejdere mulighed for at tale frit fra leveren til en neutral person. Dette betød både, at kommunikationsafdelingen fik adgang til viden, som kvantitative undersøgelser ikke kunne frembringe samt at medarbejderne førte sig hørt og taget alvorligt.

Afdækning af kommunikationsmønstre og -behov

I forbindelse med implementeringen af nye kommunikationsplatforme samt IT-systemet Axapta tog jeg initiativ til at få afdækket virksomhedens informationsstrømme samt medarbejdernes kommunikationsmønstre og kommunikationsbehov. Mit argument var, at det var vigtigt at sikre en løsning, der tog udgangspunkt i medarbejdernes behov og imødekom samarbejdspartnere og afdelinger i udlandet. På baggrund af samtaler med medarbejderne kunne jeg fremskaffe ledelsen og it-chefen et faktabaseret beslutningsgrundlag for det videre arbejde.

Tovholder for arbejdsgruppe om medlemskommunikation

I forlængelse af arbejdet med at omdanne Amnesty fra en græsrodsbevægelse til en kampagneorganisation, blev der i 2007 nedsat en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra en række af dansk afdelingens lokalforeninger, temagrupper og specialgrupper. Formålet med arbejdsgruppen var at frembringe konkrete forslag, der kunne bidrage til at forbedre den interne kommunikation og styrke kontakten mellem Hovedbestyrelsen, sekretariatet og de aktive medlemmer. Desuden fungerede arbejdsgruppen som et forum for medlemsinddragelse og videndeling, hvilket flere aktive havde efterlyst.

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>